Mandeklubber

Øget mental sundhed og forebyggelse af ensomhed

Aktivitet, livskvalitet og sundhed hænger sammen. Desværre oplever mange ældre, at ensomheden sniger sig ind på dem, efterhånden som deres funktionsevne og sociale netværk bliver skrøbeligere. Det gælder ikke mindst blandt de ældre mænd. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ensomme mænd i gennemsnit tre år kortere end mænd med stærke relationer. Der arrangeres masser af aktiviteter på landets pleje- og dagcentre - fx stoledans og strikkeklubber. Men mange ældre mænd mangler motivation til at deltage i planlagte aktiviteter og tilbud. Det kan skyldes, at størsteparten af de ansatte i ældreplejen er kvinder, som typisk arrangerer aktiviteter målrettet deres eget køn.

Ud af ensomheden - ind i et unikt fællesskab

Heldigvis laver stadig flere kommuner nye, mere målrettede tiltag, der supplerer de gængse aktiviteter for ældre. Et af de koncepter, der har vundet genklang blandt mange ældre mænd, er Mandeklubben. Som navnet antyder, har kvinder ingen adgang her! I klubben kan mændene få nye oplevelser, nye bekendte og mulighed for selv at være med til at udvikle aktiviteter, der giver mening for netop dem. Odder Kommune har gennem flere år med succes drevet en Mandeklub. Det er med afsæt i erfaringerne herfra, at Type2dialog, Stevns og Roskilde kommuner har udviklet og implementeret Mandeklubber på en række plejecentre. Samarbejdet mellem kommunerne og Type2dialog har desuden resulteret i en implementeringsmodel.

- Ja, vi er i godt humør, det er vi, nej, vi er faktisk i strålende humør. Vi føler os opløftet. Man skal jo ikke sidde hjemme og være ensom, men kan komme her og være sammen med nogen.
— Deltager i sjællandsk Mandeklub
Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte os på info@type2dialog.dk.

Du kan læse også læse mere om Mandeklubben her og i casen her


Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.