28-06-2018

Knust hest, disko-kiks eller møllehjul

På landets botilbud, behandlingscentre og ungemiljøer dukker der hver eneste uge nye rusmidler op, man skal forholde sig til som medarbejder. Hvad er det nyeste nye? Hvordan tager man det? Hvad er billigst? Hvilken kombination er fedest - og til hvad?

Uanset hvilke rusmilder der er i spil, kræver det mod og forståelse for at kunne indgå i en konstruktiv dialog med den unge om anvendelsen af rusmidler. For pædagoger, behandlere, socialrådgivere og konsulenter gælder det om at have et indblik i de udfordringer den unge står overfor og se sammenhængen til rusmidlerne. 
Giver de ro? Selvtillid? Eller er de en del af et socialt fællesskab?
I Type2dialog "samler" vi på de unges slang-ord om rusmidler, for at tale sproget. Her kommer lige en omgang mere.  

 

Hætter, badesalt, frimærker eller fælgrens?

Kroppens og hjernens reaktion afhænger i høj grad om hvordan vi påvirker den. Hallucinogener, stimulanser eller sløvende rusmidler påvirker vores evne til at passe en uddannelse eller indgå i sociale sammenhænge. Dertil påvirker det vores humør og selvværd. En konstant påvirkning af hjernen vil på den lange bane have negative konsekvenser, når den unge ikke kan følge med i skolen, mister sine venner eller udvikler psykiske lidelser ved siden af misbruget.

Spids nøgenhat, Erythroxylum Coca eller Cannabis Sativa?

For at kunne imødekomme de unge og finde motivationen til at ændre adfærd kræver det at medarbejdere møder de unge i øjenhøjde. Mod, integritet og forståelse til at udforske den komplekse virkelighed, der ofte ligger bag selve rusmiddelforbruget er kernen i at støtte unge mennesker til at forfølge andre strategier end rusmidler.

Hvis du vil vide mere?

Type2dialogs farmaceuter og socialpædagoger underviser ledere og medarbejdere i den formelle viden bag rusmidlers virkning og farmakologi samt med dialogmetoder til at udforske bevæggrunde for misbrug og adfærd. Forbrug af rusmidler er ofte en handling, der skal give et svar – koden er at afdække hvad spørgsmålet er.
Kontakt Søren Post Larsen, chefkonsulent, cand.pharm på Tlf. 2396 5736.



Tilbage

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.