28-11-2017

Unge og rusmidler: PAV skaber viden til gavn - både nu og i fremtiden

Værdifuld dokumentation. De åbne anbringelsessteder og bosteder, som implementerer forbehandlingsmetoden PAV, er i fuld gang med at styrke indsatsen over for unge med en rusmiddelproblematik - både her og nu og i fremtiden.

Forbehandlingsprogrammet PAV giver medarbejdere og ledere på landets åbne anbringelsessteder viden, kompetencer og nye redskaber til at opspore og støtte anbragte unge, der har eller er i fare for at udvikle en rusmiddelproblematik.

Centralt i implementeringen af PAV er udrednings- og dokumentationsværktøjet UngMAP og de logbøger, som personalet skal føre over deres systematiske samtaleforløb med de unge. Både samtalerne med de unge og de aftalte indsatser skal dokumenteres.

- Allerede dagen efter første modul på et af vores igangværende uddannelsesforløb blev jeg ringet op af en pædagog, der ville i gang med at dokumentere i UngMAP. Han stod med en ung mand, der ønskede at komme i gang med et samtaleforløb lige med det samme. Nogle af vores deltagere bruger faktisk PAV-metoden til at screene alle deres unge - og det er virkelig noget, der batter i forhold til den vigtige tidlige opsporing, fortæller projektleder Eva Sole Jepsen fra Type2dialog. 

Alle bidrager til at sætte fokus på de sårbare unge

UngMAP er udviklet af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, som indsamler og evaluerer data fra PAV. 

- Dokumentationen kan gøre de unge klogere på sig selv og deres udvikling, mens personalet gennem dokumentationen kan spejle sig i de øvrige deltagende anbringelsessteder og dermed få et større perspektiv. Endelig er dokumentationen vigtig for vores forskning, hvor vi kan sætte den ind i en større sammenhæng og give viden videre til behandlingsinstitutioner, embedsmænd og politikere. Alle involverede i PAV bidrager til at skabe altafgørende opmærksomhed omkring de mange sårbare unge, som er i risiko for at miste deres fodfæste på grund af rusmidler, siger professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning.

Få mere at vide om PAV!



Tilbage

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.