29-11-2017

Hvordan oplever borgeren samarbejdet med kommunen?

Borgernes input skal være med til at forme udviklingen af fremtidens indsatser på det specialiserede område i Kalundborg Kommune.

Føler du dig set og hørt i dit samarbejde med kommunen? Dette og mange andre spørgsmål bliver gennem den kommende tid stillet deltagerne i en storstilet borgerundersøgelse i Kalundborg Kommune. Her ønsker man nemlig at øge fokus på etik, sammenhæng, samarbejde og oplevelsen af en god hverdag blandt borgere tilknyttet områderne handicap, misbrug og psykiatri.

Første skridt er en brugerundersøgelse. Den gennemføres af Type2dialog, som ved hjælp af antropologiske metoder afdækker, hvad borgerne oplever som god kvalitet i mødet med kommunen.

- Vi laver fx audits med fokus på handleplaner, mål, delmål og evalueringer, og ud over borgerne interviewer vi også medarbejdere fra de tre områder. Den kvalitative analyses resultater kommer til at udgøre et solidt fundament for den kvalitetsudviklingsproces, som Kalundborg Kommune søsætter i det nye år, fortæller Nanna Nørgaard Klerk, som er cand. pæd. i pædagogisk antropologi og socialfaglig konsulent i Type2dialog.

 

Læs mere om Type2dialogs analyse- og rådgivningsydelser på det specialiserede område 



Tilbage

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.