I kølvandet på fusionen af Sundhed & Handicap og Pleje & Omsorg kastede Faaborg-Midtfyn Kommune sig ud i en banebrydende udviklingsproces, hvor det nære sundhedsvæsen tænkes ind i Den Rehabiliterende Organisation.
Ledere og medarbejdere har i samarbejde med Type2dialog været med til at designe fremtidens kommunale sygepleje, som spiller en vigtig rolle i borgernes rehabiliteringsforløb.
Udviklingsprocessen i sygeplejen stiller skarpt på kulturen i sygeplejegruppen såvel som udfordringer og fremtidspotentialer ift. at øge både effektivitet og kvalitet på sygeplejeområdet.
På baggrund af en proces, hvor medarbejdere og ledere blev inddraget, samt en grundig analyse har Type2dialog givet en række anbefalinger til omorganisering, som kan øge den borgernære tid og reducere det, sygeplejerskerne kalder ”administrativt bøvl”.
Lige nu er Faaborg-Midtfyn Kommune godt i gang med at realisere de første tiltag:
Og inden længe tages der fat på yderligere fem tiltag.
Fælles for de nye tiltag er et skarpt fokus på kerneopgaven: De vil minimere den tid, der bruges på at ændre kørelister og planer, besvare unødige telefonopkald og navigere i en jungle af papirer.
Med dem får patientsikkerheden såvel som trivslen og arbejdsmiljøet i sygeplejen et markant løft – og sidst, men ikke mindst understøtter de koordineringen af borgernes rehabiliteringsforløb.