02-05-2018

Haderslev designer fremtidens sundhedsområde

Haderslev Kommune er i gang med at designe fremtidens sundhedsområde. Ledere og medarbejdere er inddraget i processen, og i første omgang skal der rekrutteres en ny sundhedschef. Type2dialog er inviteret indenfor som strategisk rådgiver.

Den nye direktør i Haderslev Kommune, Rolf Dalsgaard Johansen, inddrager organisationen i at designe fremtidens sundheds- og forebyggelsesområde. Snart åbner et nyt stort sundhedscenter med mange vigtige interessenter og samarbejdspartnere, herunder psykiatrien i Region Syddanmark. ”Det giver nye og spændende samarbejdsmuligheder til gavn for borgerne, specielt ift. kommunens ønske om at reducere ulighed i sundhed med fokus på de sårbare borgere”, fortæller Helene Hoffmann fra Type2dialog, som er inviteret med i processen som rådgiver. 


Første fase i udviklingsprocessen er at designe den organisatoriske struktur af sundhedsområdet, så den matcher fremtidens kerneopgave. Herefter rekrutteres en sundhedschef, der skal stå i spidsen for det spændende område. Det arbejde er allerede godt i gang. Ledere og medarbejdere har deltaget i design-workshops, og inden længe er der en organisatorisk struktur for fremtidens sundhedsområde. Når den er klar kan rekrutteringsprocessen gå i gang. Haderslev Kommune forventer, at en ny sundhedschef tiltræder efter sommerferien. 

 



Tilbage

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.