Type2dialogs værdier
I Type2dialog arbejder vi for at bistå organisationer med rådgivning, analyser og effektive transformationsprocesser på de store velfærdsområder.
Vores fem kerneværdier er et fælles fundament, som alle i Type2dialog handler ud fra i samspillet med kunder, kolleger, samarbejdspartnere og omverdenen i øvrigt. Værdierne er udviklet af medarbejdere og ledelse i fællesskab.
Vi er banebrydende
Vi bidrager til at gå nye veje gennem at skabe udvikling og løse komplekse problemstillinger på velfærdsområderne. Vi holder os ajour med forskningen og har altid fokus på at overføre den nyeste viden til praksis. Vi udvikler og bruger kreative metoder, som skaber optimale forandringsmiljøer.
Vi er handlekraftige
Vi kender kundernes virkelighed og er på forkant med udviklingen. Når målet for en opgave er skitseret, går vi hele vejen – hver gang. Vi er proaktive, tager ansvar, og skaber stærke netværk på tværs af fag og sektorer.
Vi er ordentlige
Vi arbejder ud fra et etisk kodeks. Vi holder, hvad vi lover, yder vores bedste og følger opgaverne ordentligt til dørs. Vi tager afsæt i kundens kerneopgave og tilbyder løsninger, der reelt kan være med til at skabe en forandring. Vi er ansvarlige og bevidste om at udnytte ressourcerne optimalt.
Vi har hjertet med på arbejde
Vi samarbejder om at skabe værdi og meningsfuldhed for vores kunder og deres kunder (borgerne) og vi deler passionen for de opgaver, vi løser. Vi tager hånd om hinanden og behandler vores samarbejdspartnere med omtanke, empati og respekt.
Vi skaber arbejdsglæde sammen
Vi værner om vores fælles engagement, arbejdsglæde og høje faglige niveau, når vi som kolleger inspirerer og udfordrer hinanden. I Type2dialog er der plads til forskellighed og tværfagligheden er en af vores styrker. Sammen sørger vi altid for at fejre både små og store sejre.
Type2dialog og Managementrådgivernes etiske kodeks
Type2dialog er en professionel managementkonsulentvirksomhed, der i såvel drift som ledelse praktiserer en høj faglighed og en høj etisk standard. Vores konsulenter efterlever Managementrådgivernes Erhvervsetiske Nævns etiske kodeks, og vores kunder kan derfor altid være sikre på at få seriøs, kompetent og loyal rådgivning. Managementrådgiverne er DI’s brancheforening for konsulentvirksomheder og repræsenterer ca. 140 managementkonsulentvirksomheder. Det er gratis for enhver konsulentkøber at indbringe en sag for Erhvervsetisk Nævn, hvis denne føler, at konsulenten har brudt sine etiske forpligtelser. Vil du læse kodekset eller vide, hvordan Managementrådgivernes Erhvervsetiske Nævn håndhæver de principper, som kodekset fastlægger, kan du klikke her.