Sammenhænge på tværs
Sammenhængsanalyser
Hvor stort bliver det demografiske pres i jeres kommune? Hvad har den største betydning for de stigende udgifter? Er det andelen af modtagere af plejeboliger? Er det jeres plejetyngde i hjemmeplejen eller den produktivitet som I leverer jeres hjemmesygepleje med?
Savner I svar på det, så kan vi hjælpe jer.
Type2dialog har en samlet tilgang til at arbejde med sammenhænge på ældreområdet.
Her kan I få svar på hvor kommunen i særlig grad skal sætte ind, hvis presset fra demografien skal reduceres eller hvis I ønsker at måle resultaterne af den rehabiliterede indsats i kommunen.
I får et samlet overblik over jeres udgifts- og serviceniveau på de mest borger- og omkostningstunge områder.
I kan få beregnet den økonomiske effekt af at ændre på jeres serviceniveau, produktivitet eller jeres rehabiliterende indsatser.
Ved at sammenligne mellem nabokommuner får I et indblik i, hvor I har særlige udfordringer.
Når der skal arbejdes med økonomien på ældre- og omsorgsområdet, er der 10 væsentligste økonomiske faktorer på ældre- og omsorgsområdet, som man særligt skal være opmærksomme på, når man arbejder med budgettet for næste år.
De 10 væsentligste økonomiske faktorer er:
1. De kvalitetsstandarder der er politisk besluttet i kommunen, og som udmøntes af visitationen/myndighed i et serviceniveau, der kan være med til hhv. at reducere eller forøge de samlede udgifter pr. borger.
2. Kommunens bruttolønomkostninger, der bl.a. er afhængige af de lokale løn- og arbejdstidsaftaler, som er indgået, der hhv. kan reducere eller forøge produktiviteten på de enkelte områder, og dermed påvirke de samlede udgifter pr. borger.
3. Kommunens organisering af driften på de 5 områder i fokus, hvor udgifterne er afhængige af kommunens organisering og planlægning af ressourcerne på området, hvilket har en indflydelse på det antal årsværk, der skal til for at løfte opgaverne.
4. Resultaterne af den træningsindsats og den rehabiliterende indsats, der gennemføres i kommunen, der hvis den er effektiv kan føre til en revisitation af borgerne til et lavere timeantal i hjemmeplejen, da borgerne bliver mere selvhjulpne.
5. Kommunens visitationspraksis for tildeling af hjælpemidler og hvor effektiv hjælpemiddelområdet drives. Kommunens organisering kan i højere eller mindre grad være med til at understøtte, at borgerne bliver mere selvhjulpne i hverdagen og hurtigere kan tages hjem fra hospitaler, hvilket kan hhv. reducere eller forøge udgifterne til hjemmepleje og færdigbehandlingsdage.
6. Dækningsgraden på plejeboligområdet, da kan hhv. reducere eller øge udgifterne i hjemmepleje og hjemmesygeplejen.
7. Organiseringen af indsatsen i hjemmesygeplejen og hvordan kommunens praksis er for at anvende delegeret sygepleje, der kan hhv. reducere eller forøge de samlede udgifter i hjemmesygeplejen og hjemmeplejen.
8. Kommunens serviceniveau og organisering af indsatsen i hjemmeplejen, bl.a. gennem den rehabiliterende indsats, der kan reducere eller forøge udgifterne til genindlæggelser og færdigbehandlingsdage
9. Kommunens organisering og håndtering af de midlertidige døgnpladser, der enten kan forøge eller være med til at reducere udgifter i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.
10. Kommunens køb af plejeboligpladser i andre kommuner, der enten kan skyldes en lav dækningsgrad eller ældre borgere, der ønsker at bo i en anden kommune.
De 10 faktorer kan alle understøttes af tal i form af udgifts- eller serviceniveauer og produktivitet.
Der er ved siden af de 10 faktorer tre understøttende politiske og organisatoriske indsatser, der er med til at bestemme omkostningerne de kommende år.
De tre indsatser kan være med til at styrke eller svække sammenhængene i de samlede indsatser på ældre- og omsorgsområdet, og som dermed har betydning for det samlede udgiftsniveau.
Organiseringen af indsatserne kan være med til at forøge eller reducere udgifterne.
A. Kommunens serviceniveau i og organisering af den forbyggende og rehabiliterende indsats, der bl.a. kan reducere ulighed i sundhed.
B. Kommunens serviceniveau i og organisering af beskæftigelsesindsatsen, der kan bringe kommunens borgere hurtigere i arbejde.
C. Kommunens serviceniveau og drift af det specialiserede voksenområde, der dels kan understøtte et tæt samarbejde mellem voksen- og ældreområdet om den hjælp der gives i form af §§83 og 85, dels kan være afgørende for hvor længe voksne med et plejebehov holdes i §108/105 tilbud fremfor en visitering til en plejebolig, der behovene skifter. Det kan hhv. reducere eller forøge de samlede udgifter til hjemmepleje og plejeboliger.
De 3 centrale indsatser er vigtige at tænke med, når man begynder at arbejde med det udgiftspres, der er på ældre-og omsorgsområdet de kommende år.
Hvis du er nysgerrig på hvilke nøgletal for udgifter, serviceniveauer og produktivitet som i kan arbejde med inden for området, så er du velkommen til at kontakte os.
Stigningen i antallet af ældre borgere i befolkningen er den væsentligste driver for de kommunale udgifter på sundheds- og ældreområdet. Ved at bruge kommunernes indrapporterede data fra Danmarks Statistik får man et overblik både over de aktuelle og de fremtidige udgiftsniveauer på området. Se f.eks. kortet under, der illustrerer udgiftsniveauerne opdelt på højeste og laveste fraktil i 2031 eller klik ind på linket her hvor du kan se kortet dynamisk og få udgiftsniveauet for din kommune, ved at holde musen over kommunen.
Midlerne til sundheds- og ældreområdet udgør ca. 20 pct. af det samlede budget i en almindelig, mellemstor kommune i Danmark.
Vi stiller skarpt på fem centrale spørgsmål budgetlæggerne bør stille i processen for næste års budget. Læs artiklen her.
