Målrettede indsatsforløb på voksenområdet

–Analyse af praksis på det specialiserede socialområde i Lolland Kommune

Baggrund

Lolland kommune er, i lighed med landets øvrige kommuner, under pres for at gøre tingene anderledes på det specialiserede socialområde.

Ved at bede Type2dialog om bistand til en analyse af det specialiserede socialområde gik Lolland Kommune således aktivt ind i kampen om at stabilisere udgiftspresset og finde kloge og langsigtede løsninger på den stigende tilgang på området.

Lolland Kommune er den kommune i landet, der bruger flest penge per indbygger til voksne med særlige behov. Samtidig viser økonomiske analyser, som Lolland Kommune har fået gennemført, at kommunen – målt på enhedspriser – er blandt landets billigste på det specialiserede socialområde. Trivselsundersøgelser viser også, at der gennemgående er høj tilfredshed og motivation blandt de ansatte på det specialiserede voksenområde. Afsættet for analysen var derfor, at Lolland Kommune både i forhold til økonomi og trivsel er veldrevet, men at kommunen ønskede en større indsigt i eksisterende praksis og konkrete input til de kloge løsninger.

Nøglespørgsmål som ramme for analysen:

  1. Hvordan ser kommunens tilbudsvifte ud, og hvorvidt matcher den målgruppernes behov?
  2. Hvad karakteriserer ledelsen og styringen af det specialiserede voksenområde?
  3. Hvad karakteriserer organisering og arbejdsgange?
  4. I hvilke grad arbejdes der systematisk ud fra en rehabiliterende tilgang og mindsteindgrebsprincippet, hvor målet er at flytte borgere ned ad indsatstrappen?
  5. I hvilket grad arbejder kommunen med effektbaserede og målorienterede indsatser?
  6. I hvilken grad arbejdes der med sammenhængende forløb og helhedstænkning ift. det specialiserede børn- og ungeområde, beskæftigelsesområdet og ældreområdet?
  7. Hvordan kan kommunen håndtere den landsdækkende tendens til stigende tilgang på det socialpsykiatriske område? 
Resultater

Resultatet var en analysen, der:

  • deskriptivt beskrev indsatsen på det specialiserede voksenområde ud fra fem dimensioner, se figuren til højre.
  • opstillede en række konkrete anbefalinger til, hvordan indsatsen kan justeres i fremtiden, så udgiftspresset stabiliseres og effekten for borgerne øges.
  • gav en ramme for handlingsorienterede input til de politiske prioriteringer på området.
De fem dimensioner

Kontakt vores dygtige konsulent


Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.